5 grunde til at mit liv er så meget bedre end dit
1. For det første er det sommer, EVIG SOMMER. Det er så meget nemmere at lægge planer, når jeg aldrig skal bekymre mig om vejret. Det er efterår herovre, hvilket egentlig ikke betyder noget som helst. Der er stadig skrækkelig dejligt vejr, og jeg nyder at se danskere sende "nu er det sommer"-snaps til mig, når jeg ved, at det aldrig nogensinde bliver ordentlig sommer i Danmark. Jeg kan kun smile og hoppe i min bikini. Og når det så bliver vinter herovre, sidder jeg på flyet hjem til den tredje sommerferie på et år. Det er ikke helt dårligt planlagt.
3. Jeg kan gøre praktisk talt lige, hvad jeg har lyst til, og der er så få forventninger og forpligtelser knyttet til mit liv. I starten plagede det mig, at så mange er så ligeglade, men nu nyder jeg det bare. Jo mere jeg tænker på, hvilket liv jeg rejser tilbage til, jo mere har jeg lyst til at sove længe, lave en mangojuice og tage en smuttur i fitness og derefter poolen. Det er så let et liv, jeg lever, hvis man tænker over det. Det kan godt være, at det kræver meget at være væk fra sin familie, men det har jeg efterhånden vænnet mig til. Jeg kan godt mærke, at min tid er ved at rinde ud, og jeg sætter pris på mit brasilianske liv på en helt anden måde. Jeg kan slet ikke forestille mig, at jeg skal til at leve mit liv efter afleveringsfrister og faste mødetider. Så er det her jo én lang ferie.
4. Efter påskeferien her sidst i april tager jeg til amazonas! Hvor vildt er det ikke lige? Sove i hængekøjer og kramme dovendyr midt ude i den sydamerikanske jungle. Det er så speciel en oplevelse at få lov til at tage med hjem i kufferten, og jeg kan slet ikke vente! Jeg skal af sted med en del andre udvekslingsstudenter, og jeg skal bo og sejle rundt i midten af junglen i 10 dage. Jeg er måske ikke den ultimative camping-primitivitets-hvad-skal-man-med-elektricitets type, og jeg tror også, at ti dage noglelunde er fint for mig. Jeg ville sådan ønske, at de havde elefanter, men i det mindste har de skildpadder.
5. I starten af juni skal jeg med min dejlige familie til stranden igen! Vi skal på den fedeste tøsetur. Det er kun mig, mine piger og min mor med hendes bedste veninde. Når vi så er tilbage i Minas igen, er det endelige VM!!!! Det bliver så fantastisk, selvom jeg gerne vil skrive under på, at Brasilien langt fra er klar. De halter bag efter med så mange lufthavne, veje og stadions, men det skal nok blive en kæmpe fest. Nogle tror, at Brasilien vil gå amok og begynde at demonstrere, men jeg tror, at de har så meget kærlighed til fodbold, at selv de utilfredse er villige til bare at ride med på begejstringsbølgen og tage problemerne bagefter. Det håber jeg i hvert fald. Jeg er så taknemlig for, at jeg er en af de få udvekslingsstudenter, der får lov at blive under turneringen. Og Gud, hvor jeg dog håber, at Brasilien vinder!
Den forrige uge har jeg egentlig bare hygget mig. Vi har ikke været så meget i skole, da de har helt utrolig mange prøver. Så jeg har nydt at have mine veninder tilbage og brugt tiden sammen med dem. Både fredag og lørdag var der fest, og søndag tog vi ud at se fodboldkamp sammen med vores venner i Belo Horizonte. De sidste par dage har jeg været i skole, men i morgen tager jeg igen indtil storbyen, inden vi lørdag morgen smutter til São Paulo. Nu er jeg snart nede på 100 dage, og jeg nyder det fuldt ud! Jeg føler, at jeg hører til her på en måde, som jeg aldrig troede ville ske, og jeg har en så begivenhedsrig hverdag, at Danmark virker kedelig. Det kan godt være, at jeg savner mange i Danmark, men det ville også være mærkeligt andet ikke?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar