Mit Brasilianske Eventyr: Uge 34

Som lovet vil jeg nu gøre jer alle sammen rolige og forsikre jer om, at jeg er helt ude på den anden side af min jeg-hader-alt-og-alle uge, og jeg er en lille glad pige igen. MEGET GLAD. Det krævede en laaaang snak med mine piger, men vi fik løst det hele, og vi er et meget bedre sted nu end nogensinde før. Adriana og jeg er totale modsætninger af hinanden, og vi tænker meget forskelligt! Ind i mellem har vi svært ved at forstå hinandens synspunkter, og det kan virkelig skabe nogle slemme misforståelser. Vi bliver bare nødt til at respektere, at vi ikke reagerer på samme måde og være ærlige. For én ting er helt sikkert, jeg vil for alt i verden ikke kunne undvære hende her, og jeg har aldrig kedet mig så meget, som jeg gjorde sidste uge. Så jeg er så glad og lettet over, at alt er talt igennem, og vi kan nyde de sidste måneder sammen.

5 grunde til at mit liv er så meget bedre end dit

1. For det første er det sommer, EVIG SOMMER. Det er så meget nemmere at lægge planer, når jeg aldrig skal bekymre mig om vejret. Det er efterår herovre, hvilket egentlig ikke betyder noget som helst. Der er stadig skrækkelig dejligt vejr, og jeg nyder at se danskere sende "nu er det sommer"-snaps til mig, når jeg ved, at det aldrig nogensinde bliver ordentlig sommer i Danmark. Jeg kan kun smile og hoppe i min bikini. Og når det så bliver vinter herovre, sidder jeg på flyet hjem til den tredje sommerferie på et år. Det er ikke helt dårligt planlagt.

2. Jeg skal til festival i weekenden i São Paulo! Det har været så fandens besværligt at få alle detaljerne ordnet med rotary, og det er heller ikke helt billigt. Det er typisk rotary at håndtere tingene i sidste øjeblik, når flybilletterne er steget til det dobbelte, men jeg glæder mig så sindssygt meget!!! Festivalen strækker sig henover weekenden, og er fyldt med det fedeste musik. Indtil videre ved jeg, at Lorde, Kid Cudi, Axwell, Ellie Goulding og Imagine Dragons i hvert fald kommer. Det bliver så godt, og jeg kan sleeeet ikke vente! Men jeg må indrømme, at det skræmmer mig skide meget, at jeg skal flyve. For det første fordi, jeg absolut hader det, og fordi det er så mærkelig en tanke, at Danmark kun er en flyvetur væk. Og når det kommer til Brasilianske storbyer, mangler jeg heller ikke mange andre end São Paulo, hvor jeg indtil videre kun har set lufthavnen for otte måneder siden.

3. Jeg kan gøre praktisk talt lige, hvad jeg har lyst til, og der er så få forventninger og forpligtelser knyttet til mit liv. I starten plagede det mig, at så mange er så ligeglade, men nu nyder jeg det bare. Jo mere jeg tænker på, hvilket liv jeg rejser tilbage til, jo mere har jeg lyst til at sove længe, lave en mangojuice og tage en smuttur i fitness og derefter poolen. Det er så let et liv, jeg lever, hvis man tænker over det. Det kan godt være, at det kræver meget at være væk fra sin familie, men det har jeg efterhånden vænnet mig til. Jeg kan godt mærke, at min tid er ved at rinde ud, og jeg sætter pris på mit brasilianske liv på en helt anden måde. Jeg kan slet ikke forestille mig, at jeg skal til at leve mit liv efter afleveringsfrister og faste mødetider. Så er det her jo én lang ferie.

4. Efter påskeferien her sidst i april tager jeg til amazonas! Hvor vildt er det ikke lige? Sove i hængekøjer og kramme dovendyr midt ude i den sydamerikanske jungle. Det er så speciel en oplevelse at få lov til at tage med hjem i kufferten, og jeg kan slet ikke vente! Jeg skal af sted med en del andre udvekslingsstudenter, og jeg skal bo og sejle rundt i midten af junglen i 10 dage. Jeg er måske ikke den ultimative camping-primitivitets-hvad-skal-man-med-elektricitets type, og jeg tror også, at ti dage noglelunde er fint for mig. Jeg ville sådan ønske, at de havde elefanter, men i det mindste har de skildpadder.

5. I starten af juni skal jeg med min dejlige familie til stranden igen! Vi skal på den fedeste tøsetur. Det er kun mig, mine piger og min mor med hendes bedste veninde. Når vi så er tilbage i Minas igen, er det endelige VM!!!! Det bliver så fantastisk, selvom jeg gerne vil skrive under på, at Brasilien langt fra er klar. De halter bag efter med så mange lufthavne, veje og stadions, men det skal nok blive en kæmpe fest. Nogle tror, at Brasilien vil gå amok og begynde at demonstrere, men jeg tror, at de har så meget kærlighed til fodbold, at selv de utilfredse er villige til bare at ride med på begejstringsbølgen og tage problemerne bagefter. Det håber jeg i hvert fald. Jeg er så taknemlig for, at jeg er en af de få udvekslingsstudenter, der får lov at blive under turneringen. Og Gud, hvor jeg dog håber, at Brasilien vinder!

Den forrige uge har jeg egentlig bare hygget mig. Vi har ikke været så meget i skole, da de har helt utrolig mange prøver. Så jeg har nydt at have mine veninder tilbage og brugt tiden sammen med dem. Både fredag og lørdag var der fest, og søndag tog vi ud at se fodboldkamp sammen med vores venner i Belo Horizonte. De sidste par dage har jeg været i skole, men i morgen tager jeg igen indtil storbyen, inden vi lørdag morgen smutter til São Paulo. Nu er jeg snart nede på 100 dage, og jeg nyder det fuldt ud! Jeg føler, at jeg hører til her på en måde, som jeg aldrig troede ville ske, og jeg har en så begivenhedsrig hverdag, at Danmark virker kedelig. Det kan godt være, at jeg savner mange i Danmark, men det ville også være mærkeligt andet ikke?