fredag den 27. september 2013

Uge 8 - sentimental

Åh fredag, endelig! Og weekend! Selvom den her uge klart har været blandt de bedste uger, er der uden tvivl intet bedre end weekenden. Jeg har for en gangs skyld haft travl, og jeg har været træt om aftenen, sådan rigtig træt. Jeg har spist frokost i byen hver dag, og derefter tilbragt dagen sammen med Adriana. Vi har shoppet, lært portugisisk, spist og hygget. Det er så vanvittigt dejligt endelig at have en at bruge eftermiddagen med. Om aftenen har jeg trænet en hel del, hvilket jeg er begyndt at elske mere og mere, i takt med at jeg kan snakke mere med folk i træningscenteret. Eller der er ca. én af hver ting, og rummet er på størrelse med mit køkken, så jeg ved ikke rigtig om man kan kalde det et træningscenter? Men skidt pyt, jeg hygger mig.

Én ting, der virkelig er fået op for mig, i de knap otte uger, jeg har været her er, hvor vigtigt det er at være omgivet af mennesker, som du elsker og som elsker dig. Omstændighederne er langt fra det vigtigste, og det er egentlig utrolig ligemeget, hvad du bruger din tid på, så længe du er omgivet af nogle mennesker, du har kært. Det var netop det faktum, der gjorde mine første fire uger rigtig hårde. Jeg tror såmen nok, at folk holdte af mig, men det var ikke gensidigt. Det tog lang tid for mig at åbne mig op og invitere andre ind i mit liv, selvom de allesammen havde inviteret mig ind i deres. Jeg savnede at have folk omkring mig, som jeg virkelig holder af og elsker, nogle der kender mig og forstår mig. Jeg har svært ved at knytte stærke bånd til nye mennesker, og i lang tid følte jeg mig egentlig meget alene. Jeg har mange venner i Danmark, og jeg elsker dem vanvittigt meget, men der er kun få, som virkelig er tæt på mig. Det er de mennesker, jeg håber og tror på vil være i mit liv rigtig mange år endnu. Og da jeg ved, at jeg i sidste ende skal forlade alt og alle i Brasilien, havde jeg følelsesmæssigt svært ved for alvor at lade folk komme tæt på mig. I bund og grund følte jeg, at jeg kunne forlade Brasilien helt uden at miste noget. 

Men det har i løbet af de sidste uger ændret sig. Jeg har fået venner og veninder, som jeg kan mærke, at jeg virkelig holder af. I takt med, at jeg bliver bedre til sproget, er det også nemmere for mig at snakke med min familie, og nemmere for dem at forstå mig. Det er en dejlig følelse, at jeg allerede nu ved, at det bliver det sværeste i verden at skulle efterlade et helt liv her til sommer. Mine omstændigheder har ikke ændret sig voldsomt, men jeg er kommet tættere på folk, og jeg føler mig ikke længere alene. Især har det hjulpet mig, at Adriana er kommet. Vi forstår hinanden, og jeg ved, hvor svært hun har det lige nu, hvor hun går gennem de første uger. Jeg prøver at hjælpe så godt jeg kan, men det tager tid, og i mit tilfælde rigtig lang tid, at knytte sig til ikke bare et nyt land, men også nye mennesker. Vi skal lære at give os selv fuldt ud i de givne omstændigheder, og det er ikke let. Vi skal lære at skubbe at helt liv væk, og starte et nyt, som var det vores hverdag resten af livet. Jeg føler mig for alvor knyttet til Brasilien nu, og tanken om at jeg skal væk igen er forfærdelig. Og det gør mig egentlig glad. Jeg savner stadig Danmark, men det vil jeg altid gøre, og det betyder ikke, at mit liv i Brasilien ikke er mindst lige så fantastisk.

torsdag den 26. september 2013

Uge 8 - upassende


vent hvad? 75%. Hvad er det her for et sted? Både Adriana og jeg er lettere chokeret over dette billede. Det er tidligere udvekslingstudenter der har kommenteret en status på facebook. Jeg opdagede det for nogle uger siden, men jeg har ikke rigtig spurgt nogle, om det rent faktisk passer. Hvis jeg selv skulle gætte, ligner drengene i min klasse en flok 14-årig, der nok skal bruge et par ekstra år, før de er klar til den slags sager. Adriana mener heller ikke at nogle af dem på nogen måde er "gamle nok" - i hvert ikke mentalt.

Vi satte os derfor for at finde ud, hvad i alverden det er for en mærkelig tradition. Da klassens slemme pige blev smidt ud af timen, valgte vi derfor lige at "smutte en tur på toilettet", for at snakke med hende. Vi viste hende billedet og spurgte, om det er rigtigt, at 75% af drengene mistede deres mødom til en prostitueret. Jeg er faktisk glad for, at vi spurgte. Der er nemlig slet ikke drengens beslutning, men farens!!! 

Når en brasiliansk dreng fylder omkring 14, og "stadig" ikke har været seksuelt aktiv, tager faren sønnen med hen til et bordel, vel og mærket uden mor får noget at vide. Der får han så ellers flået sin jomfruelighed væk - stakkels drenge. Vi har stadig ikke rigtig fået en forklaring på hvorfor, men det er meget almindeligt her. 75%??? Stadig i chok

tirsdag den 24. september 2013

Uge 8 - læk-læk-lækkert

ALT ER PERFEKT 

Selv efter jeg er kommet hjem fra Belo Horizonte og nu endnu en gang har overstået to dage med kemi, sociologi, brøker og spansk, er jeg stadig totalt ovenpå. Jeg har fået en del ting ordnet de sidste par dage, og der er en del ændringer i mit brasilianske liv. Jeg tog mig sammen til selv at gå til min mor, og snakke ALLE mine frustrationer og problemer igennem, hvilket nok er en af mit livs bedste beslutninger.

1. Jeg kommer hjem ca. 3-4 uger tidligere end planlagt. Rotary har lavet en regel om, at alle skal være ude inden 30. Juni, da det er stort set umuligt at finde flypladser lige efter VM, der slutter 13. Juli. Jeg har dog, som den eneste i distriktet, allerede fået en udskrift af min billet med ankomsttider, flyskift osv. til torsdag d. 17 Juli. Derfor har jeg bedt dem om at undersøge, om det er muligt "at bryde reglen" og lade mig blive indtil efter VM, og altså beholde min nuværende hjemrejsedato. Lige nu gør det ikke så meget forskel for mig, om det lykkedes ellers ej, men jeg ved, at jeg vil blive rigtig træt af det til den tid, hvis jeg ikke får mulighed for (forhåbentlig) at se Brasilien vinde.

2. Foråret er begyndt!!! Det betyder svedige håndflader, overophedede klasselokaler, masser af vand, varme nætter og selvfølgelig ekstra açaí. Foråret begyndte d. 22. september, hvilket for mig overhovedet ikke giver mening? Hvorfor ikke bare vente til d. 1.? Men det føles faktisk som om, at søde moder natur trykkede på nu-kvæler-jeg-dem-med-min-klamme-tunge-omklamrende-varme-knappen lige netop i søndags. Der har været næsten ti grader varmere hver dag, hvilket vil sige omkring 36-38 grader. Det er egentlig fint nok om dagen, det er bare vanvittig klamt om natten. Og alt den aircondition er ved skære hul i min næse, men i det mindste har de det da. 

3. ADRIANA min dejlige bedste skat i verden er endelig kommet. Jeg kunne ikke finde en pige, der minder mere om mig, end hun gør. Hun er godt nok 18, men hun går alligevel i min klasse. Det vil sige, at jeg nu har en at stirre ind i væggen sammen med. Vi sætter os for det meste bare allerbagerst i klassen, og så snakker og hygger vi bare det meste af dagen. Eller sover. 
Adriana har lidt udfordringer med hendes familie. De taler KUN portugisisk, og de virker i det hele taget ikke særlig velkomne overfor hende. Hendes mor er lidt af en kælling, og hun laver ikke andet end at sammenligne hende med hendes egen søn (han er i Canada), og udpege alt, hvad hun gør forkert. Derudover er de vildt strikse med penge, og hun er på ingen måder blevet inviteret godt ind i familien.
Men nu har jeg én at bruge mine eftermiddage med, og det er vi allerede godt i gang med. Jeg har arrangeret en middag med alle pigerne på fredag, så det ligesom kan være hendes velkomst. Det er faktisk en god følelse at have overskud til at tænke på andre end kun mig selv for en gangs skyld. Jeg vil gøre alt for, at hun får det nemmere end mig, og at hun har masser at give sig til, og aldrig er alene her i starten. Jeg ved, hvor lidt der skal tid, men hvor meget det rent faktisk betyder.


4. Adri elsker sport!! Eller hun var cheerleader, hvilket er pænt lang fra lårmuskler og harpiks, men altså hun er på ingen måder for smart til at dyrke rigtig sport. Vi har derfor besluttet os for at starte til tennis snarest muligt. Vi skal ud at se på en klub i morgen, hvilket vi håber er noget for os. I det mindste kan vi være sammen om det i hvert fald.

5. JEG FLYTTER IND TIL BYEN I NOVEMBER. Det er en rigtig rigtig rigtig god nyhed for mig, og jeg HAR fået det bekræftet. Jeg er selvfølgelig ked af at skulle skifte min familie ud, da jeg efterhånden er kommet rigtig tæt på dem, og det sikkert efter 1,5 måned mere bliver så svært at sige farvel til dem. Men jeg glæder mig til, at alt bliver nemmere for mig, og at jeg nemt kan besøge mine veninder, uden at det skal planlægges nøje og lang tid før.
Netop fordi jeg rejser hjem tidligere, har jeg kun ni måneder tilbage, og derfor lavede vi om i planen om værtsfamilier. Nu får jeg så 3,5 ved hver familie.

6. Jeg savner stadig virkelig meget at have en kæreste, og det er altså bare endnu mere trist, når der ikke er noget pænt at kigge på. Heldigvis havde Adri en kæreste, før hun smuttede til Brasilien. De havde endda været sammen i to år, så vi forstår hinanden fuldt ud. Hun har helt samme mening om drengene her som mig, så det brokker vi os en del over. Samtidig er vi rimelig enige om, at vi har kærligheden derhjemme, og vi begge havde det mest perfekte forhold, som vi for alt i verden gerne vil tilbage til. Når vi nu kun leder efter flirts og ikke forhold, og på ingen måder er ivrige, har vi lov til at have en utrolig høj standard. Vi søger smukke mennesker! Jeg kan nu også for alvor snakke om ikke-yderst-religiøst-venlige emner, uden jeg føler, at jeg krænker nogle. Der er bare visse ting man savner, ved ikke at have en kæreste;-)

7. Jeg er startet til portugiskundervisning sammen med Adriana. Hver eneste dag! Det er helt fantastisk, og jeg har virkelig fået mange muligheder siden hun kom. Jeg er nemlig ikke alene om noget længere. Det hjælper, hold da op hvor det hjælper!

Så ja, alt flasker sig for tiden, og jeg thar totalt fået mod på at fortsætte. Især også fordi jeg har de store rejser at se frem til. Jeg er væk hele december på Beach-Party Tour langs den brasilianske nordøstkyst med omkring 100 andre udvekslingsstudenter, og højst sandsynlig også en bunke danskere. Glæder mig for sindssygt meget. 


Derudover vil jeg lige sige TAK til alle der bruger deres tid på at skrive en besked til mig, sende en e-mail, brev, pakke eller andet. Det betyder så meget! Elsker elsker elsker at modtage ting hjemmefra!!
Jeg er også så vanvittig glad for at vide, at min familie og Rasmus stadig holder kontakten og, at han gider at bruge tid på at besøge dem. Det er så dejligt, og jeg ved, at de elsker det. Det er generelt bare dejligt at vide, alt alting fungerer som det plejer derhjemme. 

Det er skønt endelig at være glad!


fredag den 20. september 2013

Uge 7 - Rotary weekend!!

Jeg har det fantastisk i øjeblikket!!! Jeg har været i Belo Horizonte siden fredag aften til et rotary distrikt møde. Jeg har derfor mødt alle de andre udvekslingsstudenter i mit distrikt. Vi er omkring 30, og vi har det SÅ godt sammen. Men jeg må indrømme, at nogen af dem har en syg tankegang, hold da op. Især de australiere, der har været her siden Januar forstår virkelig at have det sjovt. De er uden tvivl de mest morsomme mennesker, jeg nogensinde har mødt. Jeg tror aldrig, at jeg har grinet så meget, som jeg har gjort de sidste dage - vanvittige mavekramper. Puha. Men jeg håber ikke min hjerne er lige så twisted, når jeg kommer hjem. Men de er dejlige! 

Lørdag og søndag bestod af en hel del orientering om Rotary, Minas Gerias (min stat), distriktet og Brasilien generelt. En hel del information om regler og "spændende" historie. Det har til tider været en smule langtrukkent, men så er det godt at være omringet af humørbomber. Virkelig, de er helt heroppe (holder min hånd over hovedet) HELE TIDEN. Jeg elsker det. Bliver totalt irriterende glad i deres selskab. Mange af dem bor flere sammen i hver by, så de kendte hinanden i forvejen og omgås med hinanden dagligt, hvilket har hjulpet dem med at 'få indhold i hverdagen'. 

Jeg var hende tumpen, der havde glemt sit flag, ninguem merece (håber I kan huske udtrykket)

Mandag og tirsdag bestod mest af alt af portugisisk timer, hvilket jeg virkelig har brug for. Jeg er suverænt den dårligt i gruppen, bortset lige fra taiwaneserne. Længe leve min irriterende perfektionistiske hjerne. Jeg er ikke typen der bare snakker og snakker. Jeg tænker alt for meget over, om det nu også er grammatisk korrekt, det jeg siger. Ninguem merece. Men jeg prøver, og jeg er blevet langt bedre de sidste dage! 

Mandag aften fik min roomie Petra, en pige fra Slovakiet, en amerikansk dreng, hans hoststorebror og jeg açaí, hvilket endnu engang var outstanding. Derefter tog vi med storebroren ud for at se ham spille fodbold. Det var han rimelig dårlig til, og hans venner havde mere travlt med det faktum, at der befandt sig tre blonde mennesker på sidelinjen. Men det var en super god aften, og vi kan virkelig snakke i timevis om alt og intet, det er fantastisk! 

Tirsdag aften var vi til fodbold kamp. Det var ikke med et af de to 'øre-blødende-lyder-som-katte-der-skriger' hold, men det tredje hold i min stat. Det var en fed oplevelse, og stemning var rigtig god. Folk går virkelig op i fodbold! der kan men fine selvlavede AaB plakat godt rive sig selv i stykker, det er jo næsten pinligt. De lever sig virkelig ind i det, de råber, skriger, fægter og SPYTTER. Vi var et godt stykke inde i kampen før, at det gik op for mig, at det rent faktisk Ikke var regn, ad. Vi havde alle vores flag med, og vi fik virkelig skaffet os noget opmærksomhed, da vi begik os ud på banen sammen med spillerne. Men hjemmeholdet tabte selvfølgelig, så de aflyste 'meet and greet' med os efter kampen, typisk. Men de var virkelig også ringe, for at sige det på ordenlig dansk.

Onsdag fik vi en masse info om turene, og jeg glæder mig vanvittig meget!! Der er ture til amazonas, nordøstkysten (en masse fede strandbyer inkl. Rio), Panamá e bonito og en tur til Sydbrasilien inkl. Argentina og Uruguay. Jeg skal helt sikkert på de to første. Nordøstturen er det meste af December, og amazonas er i Maj. 

Selvom selve rotary programmet sluttede onsdag, bliver jeg i BH indtil i morgen lørdag. Jeg bruger tiden med de andre udvekslingsstudenter og vi har lavet en masse fede ting. De er nogle helt fantastiske mennesker! Smider lige en masse billeder op, så i kan se, hvad vi har lavet. På det første billede står jeg sammen med Adrianna fra USA. Hun er lige ankommet og skal bo i Sete Lagoas. Jeg er ovenud lykkelig for, at hun endelig er kommet!
 
I aften skal sidste dag sammen så fejres, og det skal nok blive godt! I morgen står den på stor fødselsdagsfest hos min veninde. Jeg elsker Brasilien, og det er lang tid siden, at jeg har grinet og smilet så meget, som jeg har gjort den sidste uge. Hvor er det bare vanvittig fedt at være udvekslingsstudent gennem Rotary!

torsdag den 12. september 2013

Uge 6 - Hovsa, hej gulv

Har haft et bare sindssyge dage, hold da op. Egentlig havde jeg en god uge planlagt med masser at lave, så jeg var faktisk en rimelig glad Kris mandag morgen. Jeg brugte hele mandag eftermiddag på at kigge på sportsklubber/fitnesscentre, for måske at finde noget til at fylde min hverdag.

Tirsdag vågnede jeg op med en skør fornemmelse i kroppen. Jeg følte mig ikke helt på toppen, men jeg tog i skole alligevel. Op af dagen fik jeg en mærkelig form for stikhovedpine, og mit højre øje blev ved med at sløre til, så jeg ikke kunne fokusere. Jeg lagde egentlig ikke så meget i det, så jeg brokkede mig ikke. Senere på dagen skulle jeg i fitness, og derefter direkte hjem i bad og videre til et stort rotarymøde inde i byen. Efter fitness fik jeg det endnu værre, og jeg fortalte min familie om symptomerne. På vejen ind til byen blev det på ingen måde bedre. Min mor tænkte, at jeg nok manglede noget at spise, da jeg ikke havde spist siden middag. Det hjalp heller ikke, og under mødet fik jeg svære og svære ved at kontrollere min krop. Mine ben begyndte at ryste, og jeg var flere gange ved at falde ned af stolen. Jeg var rigtig nervøs, for jeg havde aldrig haft det sådan før. Vi besluttede os for at tage tidligt hjem, men jeg nåede kun at stå op i få sekunder, før jeg besvimede og røg i gulvet med hovedet først.

Jeg kan ikke huske så meget, men jeg vågnede på en række stole kort efter med en masse mennesker omkring mig. Jeg kunne ikke mærke mine hænder og fødder, og jeg var stoppet med at trække vejret. Heldigvis var der en læge til stede, og jeg kom hurtig på sygehuset, eller okay det lignede mere en psykiatrisk afdeling fra en gyserfilm, men der var læger. Men de fandt i hvert fald ud af, at min puls var alt for lav, og mit blodtryk ikke var helt i orden. De fik efter 273848 forsøg lagt et drop i min hånd, og jeg lå et par timer og fik det bedre. 


Det var en vanvittig skræmmende oplevelse for mig, da jeg aldrig har prøvet noget lignende. Lægerne gættede på at det kunne skyldes klimaændringer, men den køber jeg ikke. Så er der heller ikke større forskel på 25 grader derhjemme og 30 grader her. Jeg tror mere, at min krop bare gav op overfor alle de frustrerende og stressende tanker. Jeg har udsat mig selv for rigtig meget både fysisk og psykisk, og min krop kunne bare ikke klare mere. Samtidig havde jeg ikke spist meget den dag, men trænet rigtig hårdt, hvilket nok kun gjorde det værre. I hvert fald er jeg slet ikke i tvivl om, at der var noget helt galt med mig.

Jeg har derfor brugt de sidste par dage i sengen, for rigtig at komme til hægterne igen. Men jeg har det RIGTIG GODT nu, og jeg skal sove hos en veninde i aften. Der er ingen grund til at være bekymret, og jeg er sikker på, at det var en engangsoplevelse. Det var mærkeligt ikke at have sin mor eller far ved sig, når så alvorlige ting pludselig sker. Men det har hjulpet mig rigtig meget at kunne snakke med både dem og Rasmus om det, da det kan være svært for mig at forklare præcis, hvordan jeg har det til min værtsfamilie. Jeg er blevet overbevist om, at jeg skal passe mere på mig selv, spise mere, sove mere og finde en måde at smide alle tankerne væk på. Min krop havde bare brug for en pause, og jeg bebrejder den ikke.

Men i morgen er der musikfestival i byen, og lørdag smutter jeg til kæmpe rotary samling i Belo Horizonte, hvor jeg skal være indtil onsdag aften. Jeg glæder mig rigtig meget til at møde nogen, der er i samme situation som mig og få styr på, hvornår jeg skal på de forskellige ture. Jeg regner med, at det nok skal blive en god uge

tirsdag den 10. september 2013

Uge 6 - I know you now

Da jeg nu har været i Brasilien i præcis fem uger, er jeg efterhånden ved at kende landet. De sære ting bliver mere normale, og jeg bliver ikke så ofte overrasket. Jeg synes faktisk ikke, at jeg har været væk i fem uger, tiden går rigtig stærkt, om jeg så græder eller smiler. Der bliver færre og færre tudedage, hvilket er vanvittig skønt. Den eneste ting det forbliver underlig, anderledes og opmærsomhedstiltrækkende er mig. Jeg føler mig stadig enormt fremmed i stort set alle situationer, men jeg kan mærke at specielt eleverne på skolen er begyndt at åbne sig en smule mere op. 
Så selvom, at Brasilien måske ikke længere er så fremmed for mig, er jeg stadig meget fremmed for Brasilien. Men det er og bliver altså bare et sært land. Jeg har lært en hel del om en hel del allerede.

1. Jeg var til fødselsdag hos min søsters gudmors søn (jep, vi er helt derude) i onsdags. Haha, vi skal virkelig ikke prale af vores fine kagemandstradition og slikposer. Det var farmtema!!! Hvilket indebærer trampoliner, heste, køer og alverdens andre spændende sager. SE LIGE KAGEN
 
2. Man spiser ikke kagen til fødselsdagen, men tager den med hjem? Der var jeg ellers lige klar, buhu

3. Jeg får lavet mine negle en gang om ugen 

4. Fredag skulle jeg til fest med min lille mus Marina. De sidder de første tre timer og laver absolut intet, hvorefter det så går helt amok. Festen sluttede klokken fem.

5. DRENGENE KØBER ALT TIL FESTERNE, pigerne drikker det bare

6. De har et udtryk for piger, der kun har været sammen med fodboldspillere - Maria chuteira. Det er super sejt at høre indenfor den kategori

7. De bruger en frugt, der hedder Açaí til at lave den mest vanvittige dessert. Til alle nasty sjæle derude, er det hvide et mælkeprodukt, der faktisk smager overraskende godt

8. De går i bad rigtig mange gange. De må synes, at jeg er en beskidt lille unge.

9. Drengene til fester er MEGET offensive. De burde egentlig gemme sig væk. Jeg forstår ikke, hvor de har den selvtillid fra, stop det

10. De spiser pil-selv æg og feta til ungdomsfester

11. Pigerne hernede kan være meget nærtagende, især når det kommer til drenge. Ha ha ha ha. Det morer mig hver eneste dag

12. Mit yndlings sætning er stadig "ninguem merece", direkte oversat til lorte træls møgirriterene shit.

13. Familiefester hænger mig langt ud af halsen (har testet at udtrykket ikke kan oversættes)

14. Drengene er skide ligeglade med om de har en kæreste eller ej. Så snart hun smutter er der frit slag.

15. Lørdag var jeg til kofest, og det handlede egentlig mest af alt om køer og om mennekser, der skulle vise, at de havde penge nok til at købe dem

16. Deres bruser er uden tvivl på min top tre over brusere, jeg nogensinde har stået under. Den spuler for sindssygt.

17. Brasiliansk tv sutter. Så dårligt skuespil, at det gør ondt at se på. Ca. lige så vagt som deres musik.

18. Min lillebror er verdens dejligste

19. Søndag var jeg til familiefest. Once again. Holy moly

20. Jeg har tabt mig tre kilo. Ååååårh hvad 

21. De er dælme ikke bange for at ligne en flot billige gatas, når de smutter i byen. De kan konkurrere med de norske danacup tøser om, hvem der har korteste shorts. Tror faktisk brasilianerne ville vinde.

22. Deres drinks består af 80% vodka. De sætter dælme gange i noget

23. Friskpresset lemonjuice er en gave fra oven

24. Min lille by holder musik festival i den her weekend. Så kan gardenparty godt pakke sammen, den får ikke for lidt med de bondeknolde herude.

25. Jeg er faldet head over heels for små mørke fattige nuttede tumlinger, jamen Gud

26. Jeg kommer stadig aldrig nogensinde til at bruge penge på tøj. Hold kæft hvor er det godt nok bare .. specielt, så og sige.

27. Der er stadig 30 grader

28. Min stat Minas Gerias er 14 gange større end Danmark, hvor er vi bare små og kiksede

29. De elsker at læse Pippi. High-five til Sverige og dejlige Astrid 

30. At høre på den evige kamp om, hvilket fodbold hold, der er det bedste, er som at høre to katte skrige af hinanden

31. Jeg har en trøje af hvert hold, så jeg kan skifte afhængig af, hvem jeg skal besøge

32. JEG SKAL TIL LANA DEL REY KONCERT I NOVEMBER, elsker elsker elsker

33. Deres jordbærjuice er også pretty amazing

34. Læbestift er et must til fester

35. Fuld er ikke ordet, når drengene hernede for alvor går i gang. Nærmere bevidstløs

36. Deres øl smager af pap, easy way to get drunk

37. Da de stort set alle er katolikker hernede, skal man virkelig holde sig fra nogle emner

38. De elsker at nulre hinandens hår i timerne. GO ON, grab it

39. Det lykkedes ikke for min mor at bevise, at der findes tiltrækkende drenge. Tvært i mod, jeg er mere skræmt end før

40. Jep, jeg skal til LANA DEL REY koncert

torsdag den 5. september 2013

Uge 5 - lad mig se dig gå op og ned

Mit humør hernede svinger omtrent lige så meget som vejret skifter. Det pisregnede i går og det var koldt, sådan rigtig koldt. Når det regner, så REGNER det virkelig også. Hele byen var nærmest oversvømmet. Det må jeg virkelig give den gode moder natur, hold da op hun forstår at svinge pisken. Men meget passende faktisk, for de trænger virkelig til noget vand hernede. I dag er det så igen 28 grader og solskin wuhu. Vild med det

Jeg var totalt i hopla i går, da jeg fik pakke hjemmefra. Hvor er jeg dog glad for, at de ikke kan lide saltlakrids, for jeg har ikke rigtig tænkt mig at dele. Det er sjældent der går en måned mellem, at jeg smasker tænderne i en Haribosut eller gennemkværner en god pose skippermix. Det var virkelig tiltrængt.
Derudover fik jeg lige endnu et load af allergipiller med, da jeg er en omvandrende sundhedfare med alle de nys, jeg slynger ud dagligt. Jeg kan åbenbart ikke tåle Brasilien, øv bøv.

Efter mit sidste indlæg kom der heldigvis hurtigt gang i en intensiv eftersøgning på en sportsklub. I går var så dagen, hvor jeg skulle stå ansigt til ansigt med den brasilianske håndbold for første gang. Det er dæleme lang tid siden, jeg har haft sådan en i hænderne. Holdet bestod så af tre piger og to drenge på henholdsvis 11 og 12 år, men hvad fanden, jeg kunne da give et skud. Der kun gik få minutter før, jeg fik den første pige til at græde og skrige "jeg spiller aldrig med hende igen", og ja, det var så den prøvetræning. Det var nok alligevel heller ikke lige holdet for mig, haha. Så der blev jeg lige kastet ned i bunden af humørskalaen IGEN.

Det er noget kun utroligt, at det kan være så svært i en by på en kvart million indbyggere at finde en sportsklub til mig. Gud hvor er det bare besværligt det hele. Der findes en stor sportklub hernede med alverdens forskellige ting at lave, men det kræver et medlemskab af en person over 18, og det meget dyrt. For mig prisen ligegyldig for tiden, og jeg vil heller end gerne betale, men det er ikke lige min værtsmors kop te. Hun vil for alt i verden gennemsøge alle andre muligheder før, at hun giver mig lov til at gå der under hendes navn. Så jeg giver hende lige en uge mere. Hvor er jeg dog stolt af min nyfundne tålmodighed, dygtig Kris.

Jeg har nu igen i dag total optur. Har fået arrangeret, at jeg sover hos en veninde fredag, og så er der jo den vildeste kofest med alverdens fancy mennesker på lørdag. De går allesammen vildt meget op i den og kalder det året fest, så forventningerne er virkeligt skruet op for alvor. Jeg ELSKER forresten mine nye veninder hernede, de er helt i gennem fantastiske, og de har taget SÅ godt i mod mig. Jeg nyder hvert et sekund, jeg får lov til at bruge inde i byen sammen med dem, og de giver mig altid millioner af grunde til at holde humøret oppe. Den første måned er faktisk gået rigtig hurtigt, så det må jo betyde, at jeg trods alt nyder tilværelsen. 

Sender lige en masse dejlige krammere

Ps. Jeg ved I får lyst til at synge videre, når I læser overskrften.

mandag den 2. september 2013

Uge 5 - Driver mig til vanvid!

Har virkelig i dag haft den mest irriterende, forfærdelige, trælse lortedag, jeg længe har oplevet. Lige fra jeg stod op, har jeg været den sygeste tikkende bombe. Den mindste lille ting, og jeg springer i luften MED DET SAMME. Jeg lagde hurtigt mærke til, at mange i skolen godt fattede, at det ikke lige er 'min dag i dag', så de holdte sig passende på afstand og lod mig surmule. Det gør det heller ikke bedre, at jeg nu har gennemført Plants vs Zombies 1 OG 2, så jeg heller ikke havde dét at fordrive tiden med gennem de dræbelige seks timer med fysik, sociologi og noget jeg ikke nåede at opfange, hvad var. Min telefon løb hurtigt tør for strøm, da det tager omkring 637849 minutter for den at loade et billede på facebook. Så jeg fik virkelig nærstuderet hvert et stykke skæl i håret på drengen foran mig.

Jeg ved ikke, om jeg bare fik det forkerte ben ud af sengen, nærmere betegnet nok hele kroppen så i hvert fald. På alle måder er jeg i hvert fald ikke i mit sædvandlige gode Krissy-humør, og min lillebror har lige meddelt mig, at fitness bliver der ikke noget af i dag. Det er utrolig frusterende for mig, at jeg har så meget tid til overs for tiden. Jeg har som sagt ikke timer om eftermiddagen, lektier, afleveringer eller andet skolehalløj, som mine jævnaldrende, så timerne herhjemme bliver brugt på absolut intet. Jeg plejer at lægge mig ud til poolen i et par timer, studere lidt portugisisk på Padden eller læse en bog, men det ved alle, der kender mig, at jeg bare heller ikke rigtig har tålmodighed til, så det bliver hurtigt bare endnu en dag foran computeren eller tv'et. 

Der er ikke noget, jeg hellere vil end at holde mig i gang og have travlt, men der er virkelig ikke mange muligheder længere. Jeg forsøger hver eneste dag at overbevise min familie om, at jeg har brug for at starte til noget sport, men det hjælper bare ikke. De kan ikke forstå, hvorfor det er så vigtigt for mig. Hele problemet ligger egentlig i, at jeg bor så langt fra byen, så ligegyldigt, hvad jeg har tænkt mig at fortage mig, er transport et kæmpe problem. Selvom jeg tilbyder selv at betale alt, er det ikke sikkert for mig at tage busser og lign. Og mine forældre arbejder indtil sent på eftermiddagen, så de har ikke rigtig mulighed for at køre mig den lange tur frem og tilbage.

Hvis jeg så bare kunne løbe en tur, men det er enten alt for varmt, eller alt for farligt. Desuden er jeg ofte "låst inde" i huset om eftermiddagen, når min bror er til timer inde i byen, og mine forældre er på arbejde. De har nemlig ikke en ekstra nøgle til porten, så jeg kan hverken komme ind eller ud. Mine veninder bruger ligeledes hverdagene på at studere på alverdens forskellige skoler, for at forberede sig mest muligt på deres kommende prøver, så dem har jeg ikke mulighed for at være sammen med.

I dag flippede jeg fuldstændig ud overfor min veninde, for bare at prøve på at få hende til at se problemet i at have 4-7 timer hver dag, hvor jeg intet har at lave. Hun blev helt chokeret, og jeg fik lidt ondt af hende, men i det mindste er der nu sat en storstilet efterforskning i gang for at finde en eller anden slags sport til mig. Jeg er på nuværende tidspunkt bedøvende ligeglad med, hvad det er, hvor det er og hvad det koster. Om jeg så skal starte til svømning, dans eller kickboxning, er det bedre end ingenting. Men jeg håber nu for alvor, at der endelig kommer til at ske noget, efter jeg har brokket mig de sidste mange dage. Gud hvor går alting bare langsomt her!

Da jeg nu har omkring seks-syv timer foran mig, hvor jeg absolut intet skal, er i meget velkommen til at forsøge at opmuntre mig. Jeg laver gerne jeres lektier, afleveringer eller andet gøgl, så bare fyr løs. 



Forresten havde jeg en perfekt weekend, med masse af fest og farver, og næste weekend ser ud til at blive lige så fantastisk!! Derudover er jeg kommet i super form, og min krop er blevet et par nuancer mørkere. Næste weekend skal jeg til den sygeste celeb-fest, med masser af berømtheder og fine mennesker. Min mor er meget opsat at bevise, at der findes flotte drenge i Brasilien, så hun har sørget for at få MIG inviteret. Værten for festen er heldigvis Danys far (ham med de dyre køer), så det skal nok blive festligt og mærkeligt på samme tid. Der er bare en del timer inden, det er fredag igen.

Ses